Miljøpolitik

Vi tager hensyn

Hos Velfyld elsker vi udfordringer. Vi er med vores CSR strategi, klar til at erkende vores ansvar som virksomhed i en verden, hvor miljøhensyn og krav bliver vigtigere og højere dag for dag. Vi er meget bevidste om, at transparens er afgørende. Derfor vil vi med stolthed vise vores produktionsfaciliteter frem, præsentere kunderne for vores dagligdag og for en virksomhed, der ved hvad den står for.

Som de første i branchen lancerede vi professionelle rengøringsmidler med både Svanemærket og Astma-Allergi mærkning – en banebrydende kombination af effektivitet og hensyn til sundhed og miljø. Et bevis på, at vi arbejder positivt med vores samfundsansvar. Når du køber Svanemærket, får du produkter som er de miljømæssigt bedste. Træf valg med god kemi – hverdagen er fuld af små valg, der tilsammen handler om noget stort. Vores svanemærkede serie Respekt gør det enkelt for dig at passe på dig selv og dine nærmeste.